Permakultur spredning

Jeg købte en hel stak frø – ca. 30 forskellige planter – og der var nok til at dele af dem i hver pose. Så det gjorde jeg – som en anden kokain-pulver cutter, sad jeg med et kreditkort og delte frøene i to bunker. Det bliver givet væk uden betingelser – for som Phyllis Chrystal – min mors “næsten guru” – synes jeg netop ikke, det er godt at lave et betingende bånd. Jeg kan derfor ikke vide om frøene nogensinde bliver til planter, som spises. Nu forspirer frøene fra min andel inde i stuen i ly for pludselige (kolde) omslag i vejret. Nådigt og stolt lod børnene mig låne deres tidligere sandkasse spande og plastik-grydesæt fra det forladte legehus. Ikke uden betingelser – så skal der altså også være monster mange ÆRTER! Farverne er som blomster i mættede gule, røde, grønne og blå, til lilla og lyserød babydukke-badekar. Sidste år smed jeg hestepærer på et område i græsset – min to bybørn og ægtemanden så på det med væmmelse – jeg tværtimod glædede mig over, at det kvalte græsset og nemt kunne vendes om foråret og toppes med kompost. Men de fløjsbløde nyopgravede kartofler og overraskelsen over, hvor lækre de var, har fjernet en stor del af modstanden. Efter næste snefald, ryger der en luns af ørkenhaven igen, så lidt mere og til sidste skulle det helst være fyldt op med 8 bede, snirklede og smukke, som også kan spises.

Livsverdenen handler om metoder til at nå frem til en verden drevet af liv og ikke styret af system. Det er fra microniveau – at man selv skaber livsverden i sit private liv, til at bryde med systemverdenen på et globalt set.